Åbent Hus Aalborg forside

Rundvisninger og byvandring

Mange af uddannelserne viser - både på Åbent Hus-dagen og eventuelt senere - rundt i deres daglige studiemiljøer og tilbyder buskørsel i den forbindelse. Du vil også kunne komme på byvandring i Aalborg og få mulighed for at se en studiebolig. Sidst, men ikke mindst, vil Forsvaret vise rundt på deres fregat, og deres redningshelikopter vil afholde en event (med forbehold for, at den kan indkaldes til operation på selve dagen).

fregatten Iver Huitfeldt

Klokken 11.00, klokken 12.00 og klokken 13.00. 

Kom ombord på fregatten Iver Huitfeldt, en af Søværnets nyeste, største og mest højteknologiske fartøjer, og oplev hvordan livet som officer er ombord. Kom rundt i operationsrummet, ved våbenstationerne, på broen og i maskinen. Der er et begrænset antal pladser til hver rundvisning, så kom i god tid.

Forsvarets redningsøvelse

Klokken 10.00 og klokken 15.30

Se med fra kajen, når Forsvaret afholder øvelse på fjorden med deres redningshelikopter. 

Teknisk rundvisning i Nordkraft

Klokken 13.55, Kedelhallen, NB. Begrænset antal pladser – pladser er forbeholdt uddannelsessøgende.

Kom med ind bag facaden i Nordkraft med MARTEC og hør om maskinmesterens arbejdsområder og ansvar som teknisk leder. Vi får et unikt indblik i de mange komplekse installationer og systemer, som får hverdagen til at fungere for husets tusindvis af daglige brugere. Her er alle typer af teknologi i en størrelse, som er til at tage at føle på.

Tilmelding påkrævet på www.martec.dk eller ved MARTECs stand i Nordkraft.

Byvandring

I løbet af dagen inviterer StudyAalborg dig til guidet byvandring. Nuværende studerende tager dig med rundt i Aalborg midtby og viser dig studiemiljøet i Centrum. På turen får du også mulighed for at besøge en studiebolig og opleve de daglige boligrammer som studerende.

Byvandringen tager ca. 45. minutter og kan startes fra følgende steder:

  • AKU- Aalborg’s stand i Kedelhallen, Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg            
  • Kl. 14.00, 14.15, 14.30 og 17.50
  • AKU-Aalborg’s stand i CREATE, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg          
  • Kl. 14.00, 14.15, 14.30 og 17.50

Se ruten på nedenstående kort.

Stop: AAU Create/ Nordkraft – Musikkens hus - Utzon Center – Jomfru Ane Parken – Studenterhuset – (Algade gågade) – Biblioteket - Nordkraft /AAU Create.