Hvad kan du opleve til Åbent Hus?

ÅBENT HUS AALBORG 2018 ER AFHOLDT.

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN FREDAG DEN 1. MARTS 2019, HVOR VI IGEN AFHOLDER ÅBENT HUS AALBORG.

MERE INFORMATION OM ARRANGEMENTET OPDATERES PRIMO 2019. DU KAN FÅ EN IDÉ OM, HVAD DU KAN OPLEVE TIL ÅBENT HUS AALBORG 2019 VED AT LÆSE MERE PÅ DISSE SIDER.

Til Åbent Hus Aalborg får du en enestående chance for at få en masse konkret viden om en lang række videregående uddannelser i Nordjylland til et historisk stort fælles Åbent Hus i Aalborg centrum. Du kan møde over 100 uddannelser, og alle nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner er repræsenteret (AAU, UCN, Dania, MARTEC, Forsvarets lederuddannelser og Det Jyske Musikkonservatorium). Dagen igennem kan du møde studievejledere i uddannelsernes stande i standområderne i CREATE og Nordkraft. Under Find vej til Åbent Hus kan du se, hvor du kan møde hvilke uddannelser.

Studievejlederne står klar til at hjælpe dig, så hold dig ikke tilbage fra at gå rundt mellem standene og bygningerne og stille spørgsmål.

I standene og til oplæggene på de tre adresser kan du høre om uddannelsernes unikke arbejdsformer og om, hvad man som studerende helt konkret kommer til at arbejde med undervejs i uddannelserne. Du kan også få svar på, hvilke jobs og karrieremuligheder netop den uddannelse, du er interesseret i, kan give. Du kan også blive klogere på, hvilke muligheder du har for praktik- og udlandsophold på din kommende uddannelse. Kort sagt - du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have.

tilmelding ikke nødvendig

Tilmelding er ikke nødvendig. Du dukker bare op, og så vil vi sørge for at hjælpe dig bedst muligt. Du kan gå rundt og snuse, som du har lyst til - både til oplæggene og i uddannelsernes stande - og du kan vælge at sætte fokus på de ting, du finder mest interessant.

 

Tidspunkt

Åbent Hus Aalborg 2018 er afholdt - men sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag den 1. marts 2019, hvor vi igen holder Åbent Hus. Nærmere information om tidspunkt opdateres primo 2019.

 

Uddannelsesoplæg

Der er to runder med oplæg om uddannelser (formiddag og eftermiddag). Hvert oplæg byder på en præsentation af en, to eller flere beslægtede uddannelser. Oplæggene holdes typisk af studerende. I oplægget kan du fx høre om, hvilke fag uddannelsen indeholder, hvordan undervisningen foregår, om projekter og eksaminer, om muligheden for praktik- eller studieophold og om hvilke jobs uddannelsen kan føre til.

Se oversigten over uddannelsesoplæg i programmet.

 

oplæg om karriere, studieliv og studievalg

Undervejs vil der også være oplæg fra forskellige erhvervsfolk, som fortæller om deres karrierevej og uddannelsesvalg, ligesom du kan høre oplæg om studieliv og studiearbejdsform. Studievalg Nordjyllands studievejledere fortæller om, hvordan du kan arbejde med din studietvivl, og hvordan du konkret skal søge optagelse.

 

Boligrundvisning og byvandring

AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger) kan du møde i deres stand i CREATE til en snak om, hvordan du bedst får fat i en studiebolig til studiestart, og i samarbejde med Aalborg Kommune får du mulighed for at få en studieboligfremvisning undervejs på byvandringen.

Se mere om byvandring.